Hej Jens.
Pas nu på, med 24 år i et af verdens største pneumatikfirmaer har jeg "lidt" erfaring med luftfugtighed, relativ og absolut samt tryk dugpunkt

Så lad os bare tage dine kollegaer på ordet...
80-95% luftfugtighed er altså relativ luftfugtighed, og betyder at luften indeholder 80-95% af den mængde vand den kan ved den nuværende temperatur.
Kold luft kan indeholde væsentligt mindre vand pr. rumfang end varm luft, så når det er koldt som nu, vil en høj relativ luftfugtighed ikke betyde at der er meget vand i luften.
Tager du luft med en temperatur på -10 C og en relativ luftfugtighed på 90% og varmer op til f.eks. 20 C vil den relative luftfugtighed falde til 8,5%.
Problemet med vand i trykluft er derfor størst når det er varmt, for så kan luften indeholde væsentligt mere vand pr. rumfang.
Problemet med vand i trykluft, opstår når man komprimere luften, for man kan som bekendt ikke komprimere vandet. Det betyder at hvis du maser 6 l luft sammen til 1 l, får du et overtryk på 5 bar og en forøgelse af vandmængden på 6 gange, hvorved man nemt risikerer at den relative luftfugtighed i tryktanken kommer op på 100%, hvor vandet udskilles (det regner).
Vandet i trykluften er egentlig ikke noget problem, men når trykluften forbruges, falder trykket og temperaturen falder, som gør at den relative luftfugtighed stiger.
Det er ikke ualmindeligt at der i udblæsningen på et trykluftsystem, er så stort et trykfald, at vandet udskilles og temperaturen bliver under 0 C, hvorved vandet fryser til is.
Pudsigt nok opstår fænomenet mest om sommeren, men det skyldes jo netop at om sommeren er det absolutte vandindhold meget større end om vinteren.
Moderne trykluftsystemer har det der kaldes en køle-tørrer, som ret beset er en lille fryser, hvor luften først køles ned, hvorved vandet udskilles, for derefter at blive varmet op igen til start temperature.
Om vinteren er køle-tørreren ofte ikke nødvendig, for der klarer moder natur det for os

Altså, problemet med vand/is i trykluften er ikke til stede om vinteren

Nu kan du lære dine kollegaer lidt om relativ og absolut luftfugtighed

Hilsen
Michael
Til Michael (mest for at drille lidt) 
Har lige været igennem en større debat på job, hvor jeg også mente at luften er meget tør nu.
En foreslog Dmi´s borgervejr hvor man kan se mange stedet i landet at luftfugtigheden er mellem 80 og 95 %
Slam småkage lige i ansigtet. Du tænker måske ligesom mig at indendørs er luften tør (pga af opvarmningen)
Jeg er godt klar over at kold luft fylder mindre og derfor mindre fugt. Derfor begreberne: Relativ og absolut.
Et lille sidespring.
Mvh Jens