Hej
Har vist været oppe før, men mon ikke det er de færreste der har netkabel i fyrrummet.
Ps: Af ren nysgerrighed, hvor mange vers. 10 beta testere er der?
Folk trækker serielle kabler, og sætter bluetooth serielle broer op for at få det til at køre nu... gennem en PC. Med den nye kan man trække et netkabel i stedet, og mokke i sin router... eller man kan købe en WiFi bridge af en art og konfigurere op, og forbinde til sit WiFi AP.... og man slipper for at have en PC. Det er væsentlig bedre....
Jeg tror faktisk kun vi er 2, ud over NBE personel.
Ville det ikke være lidt mere up to date hvis der var indbygget wifi i styringen? Jeg mener, idag kan man jo købe en printer med indbygget wifi for under 1000 kr. så dimsen der skal i kan vel ikke koste mange basseører. Hvor meget den fylder ved jeg selvf. ikke.

Men så ville man jo være fri for at gå og nørde med "wifi-bridge" og slige sager, en printer er jo nærmest plug and play.
Når man så er igang med at lave "den perfekte styring" synes jeg måske også man kunne gøre lidt mere ud af "udetemp.kompensering". Jeg vil skynde mig at indrømme jeg ikke har prøvet at køre med det, jeg har kun læst om virkemåden på MHES` hjemmeside (fin side), men jeg kan ikke forestille mig at jeg i
den gamle kasse jeg bor i, kan bruge gårdsdagens gennemsnits temperatur til ret meget. Jeg mener det kunne være en ide at lave noget der hed "vejr-kompensering", der både tager højde for ude-temperatur, vindhastighed og solindstråling, da de jo alle påvirker husets klimaskærm, og måske næsten med lige stor vægt.
Det kunne så være så man selv kunne styre hvor meget hver enkelt del skulle vægte, alt efter hvordan ens hus er mht. isolering, vinduesarealer, vindudsat osv.
Jeg ved bare at i mit gamle hus med meget høje vægge, ingen hulmursisolering og beliggende på en bakketop betyder alle delene meget.
Så vil nogen måske sige " er det ikke det dine radiator-termostater skal tage sig af?" jo men det synes jeg ikke de gør ret godt, i Lørdags da vi havde fin sol lige ind på de syd-vendte stuevinduer havde vi 24 grader i stedet for 22, så tænkte jeg "jamen så er radiatorerne selvfølgeligt kolde" næ, de var faktisk stadigt rimeligt varme. Så kunne det jo være smart hvis fyret bare skruede ned for fremløbs-temperaturen. Så kunne man også spare en håndfuld piller ved den lejlighed.

mvh. Ole