Hej
Nu kører mit fyr som blev installeret lige før jul efterhånden rigtig godt. Også takket være god hjælp herfra.
Jeg kører VVB-prioritering med 3 vejs ventil, helt straight efter bogen. VVB har settemperatur på 55 grader, og start VVB-prioritering (under) ved 50 grader. Mine P og I værdier er ikke ændret fra standard, da jeg synes at udsving i belastningen bliver "fanget" rigtig fint.
Her i kulden er der dog noget pendling forbi setpunktet for kedlen (70 grader) når VVB-prioritering slår fra. Selvfølgelig er der stor afkøling i huset, mens der køres 20-25 min VVB, hvilket bevirker at returtemp til kedlen falder hurtigt når der skiftes tilbage. Og så tager fyret fat, ryger over, osv indtil det hele starter forfra med en ny VVB-prioritering.
Spørgsmålet er, hvor tæt jeg kan sætte "VVB-under" til de 55 grader med henblik på at få en mere rolig drift (hyppigere VVB-prioritering). Jeg må kunne hente noget her, i stedet for at begynde at eksperimentere med P og I ? Hvilken difference køres der typisk med i en 160 l Metro? Den aftager typisk 5 kW når den bliver fodret.
Bedste hilsener
Perminator