Ny tråd vedr. planer om at instal. pillefyr - muligvis et Scotte Mini. Fakta og erfaringer efterlyses.
Grundet pladsmangel til silo tænker jeg det nok bliver en Scotte Mini enten 10 eller 16 kw. Jeg har et 108 m2 ældre ikke tidsvarende “pt. ringe” isoleret bolig, med ca. 15 m2 radiatorflader + 80 liters combi varmtvandsbeholder der skal opvarmes.
Hmm... Tænker det er jo ikke så smart at få et for lille pillefyr - modsat et for stort pillefyr er vel heller ikke lige sagen. Hvad siger fagkundskaben ?
Pillefyret tænkes koblet sammen med nuværende varmeforsyning, et fastbrændselsfyr hvor der i forvejen er cirkulationspumpe og trykekspansionsbeholder på. Og på samme (men modsat side) skorsten en 6 meter elementskorsten med 200 mm isokern (Mon sådan en keramisk isokern iøvrigt til at bore/mejsle hul i..?). Men hvor det gl. fyr fremover blot skal fungerer som reserve “back up”.
Hvad er min og max pilleforbrug pr. time på henholdsvis en Scotte Mini 10 og 16 kw brænder ?
Hvilke slags træpiller (6 eller 8 mm – producent/mærke) kan evt. anbefale til Scotte Mini ?
Pt, har jeg fundet priser på henholdsvis 25.000kr for Scotte Mini 10 kw, samt 26.000kr for en Scotte Mini 16 kw. Nogen der evt. har fundet bedre priser høre jeg gerne herom...!
Iøvrigt gode tips og råd modtages meget gerne

/Frank