Kom hjem her den anden aften og syntes at der lugtede lidt af brændt træ. Min første indskydelse var at det nok var en af naboerne som havde gang i brændeovnen, men da der også lugtede inde i huset gik jeg ned i kælderen og kiggede på fyret. I fyrrummet var lugten intens, så kilden måtte jo nok være mit eget fyr

Røg det ud ad trækstabilisatoren -næh, kom lugten fra kedlen - næh. Da jeg så tog låget af siloen røg det fra pillerne - ikke bare lidt, og det var ikke damp. Der var vel 70 kg i siloen, som jeg havde fyldt på ved middags tid. Jeg øste en spand op, men de var ikke specielt varme. For en sikkerheds skyld øsede jeg op så der vel var en 30 kg på. Næste morgen var der ikke noget at bemærke, heller ikke i den pose jeg havde øset op i.
På nettet og læse om selvantændelse af træpiller, og så vidt jeg kunne se sker selvantændelse kun under højt tryk i meget store siloer, og under specielle temperatur og fugtighedsforhold, samt at piller antænder ved ca. 450 grader. Jeg har fyret knapt en palle med de samme Stockhorvan 6 mm. af, og det er første gang jeg oplever det her. De er meget hårdt presset, men brænder fortrinligt - tilsyneladende også uden at man sætter ild i dem

Hvad siger i? Har nogen oplevet noget tilsvarende, og er der grund til at gå i panik?
Vh. Niels