Hej,
Hvis jeg forstår problemet korrekt, så fungerer TVM-H ventilen fint og vejrkompenseringskredsen (blandekredsen) fungerer fint hver for sig, men i samspil duer det ikke, er det korrekt ?
...og hvis du lukker en kuglehane i tværløbet og tvangsåbner vejrkompenseringsventilen, så fungerer det, blot med fuld fremløbstemperatur ?
Hvis den hydrauliske modstand gennem tværløbet i blandekredsen er mindre end den hydrauliske modstand gennem kedlen, vil vandet følge den letteste vej, altså tværløbet i blandekredsen.
Det er årsagen til at man ofte monterer en kontraventil i tværløbet i blandekredsen, men det skal være en kontraventil med en fjeder.
Ideen er at det øger modstanden gennem tværløbet og dermed sikrer at vandet vil løbe gennem kedlen i det omfang der er behov for det.
En anden måde at sikre flowet gennem kedlen er at sikre at pumpen ved kedlen pumper mere end pumpen i blandekredsen, men størrelsen af "mere" skal matche modstanden gennem kedlen.
Jeg vil tilslutte mig Sophu's (Hjemme teori) ønske om en tegning af rørføringen, for jeg tror at det kan hjælpe gevaldigt i fejlsøgningen.
Hilsen
Michael