Mit NBE fyr har ellers kørt perfekt i 4½ år, men for ca 3 uger siden er driftskurven begyndt at "hamre" op og ned. Det er sket på ca samme tid, som jeg skiftede piller fra nogle "no name" piller til German Pellets.
Jeg har afvejet pillerne adskillige gange. Jeg har justeret blæsertal både op og ned. Jeg har ændret P og I led op og ned, men intet ændrer sig mærkbart.
Jeg har mistanke til at det måske skyldes at den eksterne snegl doserer meget ustabilt. Nogle gange for meget, så brænderen soder og lidt efter for lidt, så flammen er helt hvid med gnister. Der er ikke meget smuld i mine nye German Pellets og jeg tilsætter madolie for at trække evt smuld igennem systemet.
Kan den ustabile drift skyldes en defekt kondensator eller er der andre råd til, hvad der kan være galt?
PT er mine værdier sådan:
Blæser: 17-20-24
P-I: 2,0 - 0,11
pillemængde: 1050 gr/ 6 min
mvh Columbo