Har siden Marts 2015 kørt med 6mm piller fra Stampemøllen uden problemer, uden ret meget aske, kun enkelte sorte piller men ellers fin sort/brun aske. Nu får jeg pludselig fyldt skuffen i fyret op med sorte piller i løbet af få dage. Så kan jeg læse her på forum at sorte piller skyldes for lidt luft/ilt % eller forkert afvejning. Har afvejet til 1455 gram/ 6 min. Det var et fald på små 235 gram ift sidste afvejning - hvad sker der for det - det er de samme piller - eller !?
Luft har jeg så forsøgt at justere ved at slå O2 styring på VIS, og låse 10-50-100 % drift, for at få 8-12-16 % ilt. Lige meget hjælper det. Selve målingen er heller ikke helt nem da iltprocenten svinger op og ned, alt efter hvor meget fut der er i pillerne. Har prøvet at sætte fyret tilbage på standard indstillinger = masser af sorte piller. Så fandt jeg en tråd her på forum der sagde at man skulle fyre op for luften et par procent (er faktisk i tvivl om det er luftmængden eller ilt % der mentes - resultatet er vel det samme), da pillerne fra Stampemøllen er meget hårde (!?). Det gav et merforbrug på et par kilo i døgnet, og dermed endnu flere sorte piller

Det et jo til at blive nedtrykt af. Pillerne ser ud som om de har været hældt ud på jorden og svedet med en ukrudtsbrænder. Der er stort set nul fin aske. Når fyret er slukket viser ilt sensor 20.9 %, så selve styringen burde kunne justeres. Jeg har prøvet at justere ned hvor mange gram sneglen tager ind per gang, og sætte rense interval ned, lavere blæserhastighed ved rens så den ikke puster pillerne ud af brænderen - uden at vide om det er det der gør det. Jeg har bokset med det i en uges tid nu, og jeg synes ikke rigtig jeg bliver klogere. Selve brænderen er helt ren, og alle lufthuller i brændkammeret er åbne. Som nævnt har det kørt fint med denne type piller.
Er der nogen der har erfaringer med hvilke typer piller der brænder bedst i en RTB. Jeg har ingen mulighed for at se flammen, og mit varmebudget skal ikke gå til at der står en tekniker på døgntilkald med et fint måleinstrument hver gang mit fyr kører i hegnet.
Der er mange fine grafer med målinger af mætning og ilt % på displayet. Er der noget af det, der kan bruges som indikator ?
mvh
Morten