En luft/vand varmepumpe med en 300l buffer/vand tank - omkring 6-8kw vil nok være passende, den må godt være lidt overdimensioneret. Men du skal altså huske at tung gulvvarme og et godt isoleret hus, giver den bedste driftsøkonomi for en varmepumpe. Men et godt anlæg er bestemt ikke billigt, og der er lovpligtig årlig service - 1000l olie er cirka 10000kwh, hvis scop på pumpen er 3 så svarer det til et øget strømforbrug på cirka 3333kwh (scop kan godt være højere/bedre). Er det ikke lige omkring 6666dkr? Men afgiften falder til 1.52dkr pr kwh når du kommer over de 4000kwh i årligt forbrug - op til 4000 er det normal takst - men med alt statssanktioneret, så er det svært at regne med i længden . Har du solceller og er huset til det, så er det vejen at gå, har du en af tingene så måske også - men ingen af tingene kan resultere i en meget høj strømregning og en reel scop på 2-2½.
Hvis du meget gerne vil have et pillefyr, så ved jeg at der er nogle enkelte (men meget dyre modeller) som har topydelser på 6-8kw - Hargassner og Variowin - men de er virkelig dyre.
Den væsentligt billigere 9kw mgm junior fylder ikke meget med sammenbygget magasin og kedel. Mht. træpilleforbrug så vil et moderne pillefyr, med intelligent styring til hus og behov nok bruge cirka 2-2½ tons i jeres tilfælde. Det er 4000-5000dkr årligt. Men der skal flyttes lidt træpiller (meget lidt i jeres tilfælde) og vedligeholdes fyr.
Et fuldt modulerende fyr skal jo helst passe til huset, og i dit tilfælde skal det være effektivt ved 1-2kw og selv da er rumtermostater/timerstyring etc. en rigtig god idé. Det er ihvertfald hvad jeg kan læse mig til, jeg har jo selv bare et gammeldags on/off fyr med buffertank.
Der er måske et energitilskud at hente ved skrotning af dit oliefyr, men jeg ved det ikke - det skal undersøges inden handel - det kan faktisk dreje sig om en del penge.
Husk at der er særlige regler for fyrrum til biobrændsel, og det er en god idé at have en tør plads til træpillerne tæt ved fyret.
Jeg har lige haft denne diskussion med min genbo

, som bor i et lille moderniseret fiskerhus. Han er endt med at bruge indmuret brændeovn m. varmeflyt og luft/luft varmepumpe, da hans varmtvandsforbrug er beskedent som ungkarl, så har han lille elvvandvarmer på 30l fra Harald Nyborg. Samlet set var det klart det billigste - forbrug og etablering sammenregnet. Men der er en del arbejde med træet.
Jeg synes måske også det er værd at overveje hvilken type varmefornemmelse man bedst trives med. Varmepumperne lavere temp. føles jævne og helt fine i et velegnet hus, men de kan ikke give den 'hårdere' varme som biobrændsel kan. Den sidste type har jeg det bedst med, det er derfor jeg både har brændeovn og pillefyr - selvom huset er velegnet til varmepumpe. Man kan jo også kombinere de to, som min genbo har gjort, han er glad for den løsning, og jeg må indrømme, at jeg er imponeret over hvor effektiv og økonomisk hans luft/luft varmepumpe er.
Og husk at i dit tilfælde er der måske ikke en imponerende tilbagebetalingstid at jagte, men det er jo fordi du har et flot lavt forbrug - og det er da endnu bedre
