Hej,
Jeg er ikke helt sikker på hvad det er du vil opnå...
...til gængæld er jeg helt sikker på hvad jeg har svaret dig, og hvad jeg ikke har svaret

Jeg svarer nemlig kun på noget jeg ved noget om

Mht. at NC-funktionen er fjernet, efter at have været der en overgang, har både jeg og Sophus (hjemmeteori) prøvet at forklare er et sikkerheds issue.
Det har principielt ikke noget med VVB-funktionen at gøre, men er generelt udgangsfnktionen.
Jeg har også forklaret dig at det efter EN 60 204-1 kun er stop- og sikkerhedsfunktioner der igangsættes ved at fjerne spændingen (logisk 0), mens alle andre funktioner kræver aktiv spænding (logisk 1).
EN 60 204-1 er en standard harmoniseret under maskindirektivet, som NBE erklærer overensstemmelse med.
Om det er den direkte årsag, eller om der ligger flere/andre årsager bagved NBE's beslutning, ved jeg af gode grunde ikke så det udtaler jeg mig ikke om, til gengæld er jeg ganske godt hjemme i EN 60 204-1, så det udtaler jeg mig om.
Så er det så op til dig om du vil acceptere det som et svar
Din påstand om at jeg ikke vil anerkende en fælles definition af hvad "breaking change" er og at jeg aldrig i 30 år har gjort sådan, kræver vist at du læser det jeg skrev igen

Vi er helt enige om hvad "breaking change" er, og jeg skrev at jeg ikke ville betragte fjernelsen af NC-funktionen for en udgang til ekstraudstyr på et træpillefyr, som "breaking change".
Jeg skal da gerne forklare hvorfor.
- Udgangene til ekstraudstyr på en træpillebrænder er på ingen måde hovedfunktionen
- NC-funktionen er ikke en nødvendighed for funktionen af forventeligt ekstraudstyr
- Udgangene til ekstraudstyr kan ikke føre til farlige situationer, hvis de bruges til den forventelige funktion, heller ikke til en VVB-ventil der ikke lukker.
Hvordan NBE vælger at informere forhandlere og andre om ændringer i softwaren, som kun kommer i spil hvis man aktivt vælger at opdatere softwaren eller skifte til ny hardware, vil jeg være op til NBE, men jeg har ikke problemer med at man skal læse versionsnoter før man installerer opdateringen.
At bringe Microsoft, AMD og NVIDIA ind i denne kontekst er nok lige i overkanten, produktet her er trods alt et træpillefyr

Men jeg kan da komme i tanke om mange softwarer der ikke fungerer efter opdatering af f.eks. Microsoft Windows, så det er nok ikke lige den bedste sammenligning

Så ønsker du at jeg skal prøve at sætte mig ind i en almindelig kundes oplevelser, med reference til en del punkter som jeg hverken kan eller vil stå på mål for.
Først og fremmest er jeg jo en almindelig kunde i næsten alle forhold her i livet, så det har jeg absolut ingen problemer med at sætte mig ind i

Jeg har ikke solgt dig en V7 som afløser for en V6, og jeg ved heller ikke hvad du er blevet lovet eller fortalt.
Hvilke manualer du har fået, hvor du har fået dem fra og hvad de indeholder, har jeg heller ingen mulighed for at vide noget om.
Jeg har derimod forsøgt at forklare dig hvorfor NC-funktionen er fjernet igen (stadig efter kun at have eksisteret en periode), men det har jeg øjensynligt ikke haft det store held med.
Derimod har jeg fået betegnelsen "arogant", så det er altså takken for at prøve at hjælpe og svare på dine spørgsmål.
Til sidst blander du om mine mere end 30 års erfaring med software ind i om jeg synes at situationen er optimal og om jeg ville være dum og acceptere en ekstra udgift til en VVS'er, uden at stille kritiske spørgsmål til leverandøren.
Ud over at det intet har med min softwareerfaring at gøre, og jeg ikke skal afgøre om jeg er dum, så kan jeg helt klart svare NEJ !
Jeg ville ikke blindt accepter at den leverandør der har klokket i opbygningen af anlægget, ikke skulle stå til ansvar for det

...men jeg er rimelig sikker på at det ikke drejer sig om hverken NBE eller deres softwarefolk

Iøvrigt har jeg ingen intensioner om at ændre din holdning, den har du ret til at have

...jeg prøver bare at hjælpe og forklare, men det skal jeg øjensynligt holde mig fra

Hilsen
Michael
Hej,
Kedelig udvikling af dine indlæg 
Ærgeligt at skulle blive kaldet arrogant når man forsøger at svare på dine indlæg, og forklare dig hvad der ret beset er sket, men det er jo dit valg.
Det er muligt at du ikke er enig i den måde NBE håndterer sin software på og det har du ret til, men husk på at andre jo kan have en anden mening 
...ellers kunne du nemt blive opfattet som arrogant 
Hilsen
Michael
Jeg lærer heldigvis hver dag 
...men jeg må skuffe dig med at du ikke bidrager til det 
Nu har jeg levet af at skrive software til industrielle og kommercielle systemer i mere en 30 år, og jeg ville aldrig betragte NC-funktionen på udgangene til ekstraudstyr i et træpillefyr som "breaking change" 
...det er trods alt en udgang til at styre ekstraudstyr som en 2-/3-veks ventil til VVB'en vi taler om 
Ha' en gi weekend 
Hilsen Michael
Det glæder mig at høre, at man også kan lære noget nyt efter 30 år 
Man skal huske på at man i dag er tættere på slutbrugerne end førhen, så derfor stilles der også højere krav til analysearbejdet, når man foretager ændringer. Du er derfor nødt til at analysere en komplet løsning og altså ikke kun enheden/softwaren, der indgår som delkomponent i en markedsført løsning fra samme leverandør. Dermed kan du også bedre klassificere en ændring.
Fortsat god søndag.
Det er jeg ked af at høre, men jeg kan da også nævne, at jeg intet lærer af din arrogance. Jeg håber dog at NBE ikke deler din holdning, men derimod godt kan se at dialog og bedre information er den foretrukne retning.
Jeg synes du lige bør gennemlæse, hvad du har skrevet hidtil. Jeg har f.eks. spurgt om du gad at uddybe det sikkerhedsmæssige problem, især hvis det er så alvorligt at man er nødt til at fjerne en indstilling. Det tyder jo på at det er noget f.eks. v6 brugere skal informeres om, medmindre det er kredsløbet i v7 styringen den er gal med. Jeg har dog endnu ikke set den forklaring, selvom jeg har efterspurgt den en del gange nu.
Derudover vil du ikke anerkende, hvad fælles definitionen for breaking changes er. Du argumenterer i stedet med, at du aldrig har gjort sådan i dine 30 år. Dette vil aldrig automatisk betyde, at det er korrekt og derfor henviste jeg til en fælles definition. Jeg er dog åben overfor input fra andre, som også mener at det at fjerne en funktion fra et færdigt produkt, ikke er en breaking change selvom det kan sætte et helt anlæg ud af drift. Det er netop, hvad breaking change betyder og det er netop her at man hæver det til en major release. Hvis man så også hos NBE fulgte f.eks. semantic versioning, så ville versionsnummeret være endnu nemmere at tyde. Det burde dog være tilstrækkeligt at kalde versionen for v8.xxxx.
Forestil dig også at Microsoft fjernede DirectX og sagde, at du jo bare kan bruge OpenGL. Hvordan tror du så deres kunder ville reagere? Hvordan tror du AMD og NVIDIA ville reagere? Kort sagt synes jeg på intet tidspunkt at du har udvist andet end arrogance.
Hvis du er interesseret i at indgå i en dialog og ændre min holdning til dig, så bedes du prøve at sætte dig ind i en alm. kundes oplevelse:
- Man køber en ny styring til sit anlæg, som ifølge de sparsomme oplysninger er kompatibel med v6
- Anlægget leveres med en manual, som ikke er meget værd og ikke beskriver opsætning af tilbehør
- Man tager så manualen frem til tilbehøret, som den så ud dengang man købte det (officiel NBE 2-vejs ventil)
- Man bliver i manualen bedt om at ændre en indstilling, som så ikke findes mere
- Man får nu at vide at indstillingen er fjernet af sikkerhedsmæssige årsager
- Man prøver at få nogen til at uddybe det sikkerhedsmæssige aspekt, men uden held
Hvis du forestiller dig at du ikke havde 30 års erfaring, ville du så synes at situationen er optimal og at det bare er dig selv der er dum? Ville du bare blindt acceptere en VVS udgift i stedet for at stille kritiske spørgsmål til leverandøren?