Her til morgen er mellemste korrektionstal pludselig under 100. Det ligger omkring 91. Laveste korr. tal ligger på 96-97 og højeste på skarp 100. Dog antager jeg at korr. høj ligger på 100, fordi fyret slet ikke har været i høj drift siden jeg nulstillede korr tal.
Det kan da ikke være en ny ekstern snegl der doserer så ujævnt?
Jeg har også tidligere på ugen haft uforbrændte piller i askeskuffen, men nu ser det bedre ud. Det ligner dog ikke helt det pulveraske jeg havde før snegle/siloskift. Det er lidt grovere aske.
Måske har vi bare tilfældige omstændigheder hver især, der gør vi har disse forandringer eller måske er det noget med softwaren eller noget helt fjerde?
Ærgeligt, når det ellers har kørt godt hos mig, efter jeg skiftede tilbage til Varga 8mm fra stora enzo 8mm. Sidstnævnte kunne jeg ikke få til at køre ordentligt og måtte skifte over til flad herd.
Jeg vil jo mene at den nye snegl kan give variationer, men vel ikke burde gøre det når/hvis du har helt styr på afvejningen.
Det der er påfaldende, for mig, er vi er mange der har samme problemer på samme tid. Det virker underligt. Jeg havde en kollega der ringede for tid siden, hans askeskuffe var fyldt op pludseligt efter 6 års problemfri drift. Der skænkede jeg det ikke en tanke, men gør det da lidt nu.
Der er jo også flere her der har samme problemer og på FB nævnes pludeseligt opståede problemer af den her karakter også.
Overværede lige en kompressorrens. Der kom lidt hvid aske til at starte med og efterfølgende en del uforbrændte piller sammen med almindelig farvet aske....
Tog derefter strømmen helt fra fyret og tjekkede herd. Den så faktisk fin ud.
Efterfølgende en del er jo et meget vidt begreb. Jeg har også en smule, dog ikke uforbrandte piller, men slagger efter en kompressorrens, men det er vel netop derfor den er der? Rensen altså, for der ikke opbygges slagger. Jeg tror ikke mit laver slagger ud over ved rens, derfor har jeg sat intervallet betydeligt op og fået langt mindre af af dem.
Det der, for mig at se, betyder noget er om der er forandring i forhold til før i forhold til aske og farve?
Mine korrektionstal er fine og ligger stabilt, men jeg har stadig besvær med at holde gang i bålet ved varmekald. Da huset blev luftet ud i morges fik jeg efter kort tid melding om intet lys.
Der arbejdes på højtryk for at finde en løsning 
Nu er mine tal også stabile, langt under 100 men dog stabile. Det passer stadigt med mine antagelser omkring en forskydning i blæser reguleringen men det er kun en antagelse.
Jeg kiggede lige i mine kurver.
Jeg har også lux fald under almindeligt drift og tænker på om det viser et faktuelt fald i lys niveauet eller det skyltes andre ting?
Det der undre mig er at jeg har de svingninger i alle belastninger, at der ikke er temperaturfald, alarm eller optændinger overhovedet i forbindelse med niveauet går helt i 0
Hvis ilden går ud bør fyret vel gå i alarm og holde op med at indføre brændsel? Min og de andre her fortsætter jo ufortrødent.
Der arbejdes på højtryk for at finde en løsning 
En ting er en løsning, en anden er årsagen til det lige pludseligt bliver et problem. Det er jeg faktisk meget interesseret I hvorfor det gør.
Ud over "fejl udgangstest aktiv" har mit fyr kørt godt men den slags uforklarlige problemer gør mig utryg erkender jeg uden forbehold.